Distriktet består af dagplejere, børnehuset Regnbuen og Ruds Vedby Skole.
Derudover har byen et aktivt lokalråd og flere foreninger med frivillige.
Der er fokus på nærhed og relationer i det tværfaglige samarbejde. Vi har en særlig model for det tværfaglige samarbejde. Vi vægter, at fagpersonerne er i distriktet, så de er tilgængelige, men også så familierne ikke skal opleve en masse forskellige fagpersoner. Der kan arbejdes i helheder til gavn for jeres børn.
Distrikt Ruds Vedby har et tæt tværfagligt samarbejde. Dette inkluderer dagplejen, Regnbuen og skolen, men også samarbejdet med distriktets fagpersoner er tæt.
Vi har følgende fagpersoner tilknyttet distrikt Ruds Vedby:
· PPR psykolog
· Sundhedsplejerske
· Tale/høre konsulent
· Uddannelsesvejleder
· Distriktsrådgiver (sagsbehandler uden myndighed til konsultativt arbejde).
· To børnesagsbehandlere med myndighed (disse to sagsbehandlere har alle børnesager i distriktet)