MENU
Aula_close Layer 1

Antimobning

Her kan I læse skolens antimobbe politik:

Antimobbestrategi

Formål med antimobbestrategien er:

  •  Skolen har som intention at blive mobbefri.
  •  Det er et fælles ansvar, at ingen bliver mobbet. Alle ansatte på skolen har i samarbejde med forældre og børn et ansvar for denne indsats.
  • Gøre alle klart, at vi ikke accepterer mobning eller tilløb til mobning
  • Der lægges vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd.

 

Definitioner af mobning:
”Mobning er et socialt fænomen, som opstår når en gruppe sættes under pres. Når der er tale om mobning er der mange positioner i spil på samme tid, og dette spil skifter hele tiden rollefordeling”.
”Mobning er et kulturelt og relationelt fænomen. Det er et samværsmønster, som er præget af mistrivsel. Gennem relationer dannes bestemte samværsmønstre, som eleverne kan genkende og orienterer sig efter. Når disse mønstre er præget af en stærk hierarkisk orden, lav tolerance og mangel på respekt og empati - og når dette går ud over andre børn, kan der være tale om et mobbemønster.”
”Mobning er et komplekst samspilsmønster – en fælles, social og uformel orden i klassen, der fungerer ved systematisk at udstøde børn fra det fællesskab, som mobningen er sammenbindende for.”

Hvorfor opstår mobning?
Alle børn ønsker at være en del af fællesskabet. Når børnegruppen kommer under pres (f.eks. ved forandringer i klassens sammensætning, nye voksne, nye fysiske forhold, osv.), kan der opstå angst for at blive ekskluderet af fællesskabet. For at
skabe tryghed for sig selv, kan børnene derfor begynde at udføre handlinger, der udviser foragt for andre, for at skabe sig selv en mere sikker plads i fællesskabet. Dette skaber mere utryghed i gruppen, og bliver derved en negativ spiral. Der kan
udvikle sig til mobning. Mobningen opstår altså, når angsten for eksklusion er drivkraften i det sociale samspil.


Tegn på mobning:
Mobning kan være svært at opdage. Tegn på, at der er mobning eller begyndende mobning kan f.eks. være:

  • Der er utryghed imellem eleverne (angst for at sige noget i klassen, gøre grin med eller udstiller hinanden, vil kun være sammen med nogle bestemte børn, børn der altid er alene, børn der er ualmindelig tæt på eller langt fra de voksne, børn der altid er de sidste til at forlade klassen eller komme ind til time, børn der leger med markant mindre børn).
  • Mistrivsel hos eleverne (højt sygefravær, modløshed, højt konfliktniveau i klassen, udadreagerende børn, tales der ofte negativt om de samme børn, forandret adfærd hos et barn, elever der giver udtryk for at læreren er ude efter ham/hende, elever der altid er opsøgende hos de andre, men aldrig bliver valgt, et barn der ofte karikeres af andre børn eller voksne).

 

Digital mobning:
Skolen er opmærksom på digital mobning. Skolen har løbende kontakt til SSP og benytter sig undervisningsforløb fra SSP omhandlende digital mobning. Disse forløb er til alle klassetrin. Skolens grundtanker:

  • Hvis der er klager over mistrivsel, drilleri eller mobning, skal det altid tages alvorligt.
  • Trivslen i en klasse er et fælles ansvar. Vi skal sammen skabe tryghed for læring.
  • Mobning er et socialt fænomen.
  • Vi skal skabe værdighed og ikke foragt (og heller ikke placere skyld).
  • På skolen anses mobning for et trivselsproblem, som alle har et aktivt medansvar for at løse, og som alle i gruppen er en del af.
  • Arbejdet med trivslen i en klasse, er en fælles opgave for skolen og hjemmene, hvor kommunikation er i centrum.


Mål/tiltag:

  • Inddrager alle omkring en klasse, hvis mobning er i spil (personale, ledelse, forældre, elever og evt. personer udefra).
  • Få alle til at tage ansvar for klassens sociale liv – kommunikationen skal være i centrum.
  • Alle elever forstår, at INGEN selv kan være skyld i at blive mobbet – vi taler ikke om skyld.
  • Skolen tager ansvaret for udarbejdelse af handleplan i tilfælde af mobning.
  • Arbejdet med klassen sker altid med udgangspunkt fra skolen i samarbejde med elever, forældre og evt. andre ressourcepersoner.
  • Det er målet, at trivslen i klassen genoprettes, så vi igen skaber tryghed for læring.

   

Således vedtaget på skolebestyrelsesmødet juni 2017