Ruds Vedby Skole
Ruds Vedby Skole og Børnehuset Regnbuen sammenlægges pr. 1. august 2024 til en landsbyordning med fælles ledelse.
Ruds Vedby Skole er den mindste folkeskole i Sorø Kommune. Vi skaber et trygt og overskueligt læringsmiljø, hvor de nære relationer er i centrum mellem elev-elev, elev-voksen og skole-forældre. Der er en god og konstruktiv dialog mellem alle der er tilknyttet Ruds Vedby Skole. Ruds Vedby Skole har fokus på jeres børns fremtid. Vi vægter udvikling af talenter, og Ruds Vedby Skole sender elever til samtlige af kommunens talentprojekter. Det er vores vigtigste opgave, at jeres børn trives og udvikler sig fagligt, så de kan vælge den ungdomsuddannelse de ønsker og derved opnå de mål, som jeres barn har for sin fremtid.
Vi har fire værdier, som dækker alt hvad vi arbejder med. Vi skaber resultater, vi står på tæer, vi skaber tryghed for læring og så har vi kommunikation i centrum.